Nustrup vandværk blev grundlagt 22. september 1934 og dengang var det formand Jens Gram, næstformand Valdemar Gram og kassere Hans Nissen som stod i spidsen. For at kunne lave den spæde start på ledningsnettet, så lånte man 2500 kr. af søstrene Jacobsen. Senere er ledningsnettet blevet udvidet af flere gange i 1965 blev der anlagt pvc ledning ned til Fjellumvej og i 1966 blev der ført 2´´ jernledninger ned fra nummer 3 til Violvej.
34 år efter grundlæggelsen i 1968 blive vandværket købt af H.V.M for 6000 kr. Herefter kommer der i 1969 ledning til overgade. I perioden 1968 – 1978 bliver mange flere i Nustrup by tilsluttet vandværket bl.a. rosengadekvarteret og skolevej kommer på, men man oplever også mange rørbrud med de gamle jernledninger, som efterhånden bliver udskiftet. I samme periode hvor der kommer flere folk på vandledningen forsøger man at oprettet et vagtværn, men dog uden så meget held.
I 1978 graver man ligeledes pvc vandledninger ned fra købmanden og til hus nummer 42 ved grænseventil til Li. Nustrup. I de næste mange år bliver vandledningsnettet udvidet rigtig mange gange, både til Nustrup hallen og Sjølund Mølle bliver koblet på 1983. Hvad der hidtil kun har været et lille vandværk, bliver større og større. Derfor står de efterfølgende år på renovering af vandværket, både med maling og fliser.
I 1987 laver Naturgas syd gasnet i Nustrup by, dog var dette samarbejde mellem vandværket og gasværket ikke helt nemt. Men det lykkedes til sidst.
I 1989 bliver der holdt møde med de andre vandværker og Vojens kommune om etablering af en fælles vandfond og i 1991 bliver Kolsnap også en del af vandledningsnettet som en del af den nye forsyningsplan. Det er dog ikke med den store succes for 2 efter i 1993 så er der kun to huse som ønsker tilkobling af vand fra Nustrup vandværk.
I årene fra 1990 og frem til i dag er Nustrup vandværk blevet moderniseret af flere omgange og blevet udvidet så vi kan forsyne flere og flere beboere med rent drikkevand, samt udvide vores teknologi så både hverdagen for forbrugerne og os bliver lettere og lettere.