Hvad gør jeg, hvis der mangler tryk på vandet?
Først skal du undersøge, om stophaner omkring måleren er helt åbne. Derefter kontrolleres alle haner og armatur (perlator) for tilkalkning. Hvis der generelt er lavt vandtryk, så ring til Jørn Johansen på telefon +45 53 62 52 17, så vil han hjælpe dig videre
Hvad gør jeg, hvis jeg pludselig ingen vand har?
Har du pludselig ingen vand i husstanden, så kan det skyldes, at vi udfører ledningsarbejde i dit lokalområde eller andet arbejde på vandværket.
Forud for planlagte driftsforstyrrelser i vandforsyningen vil de berørte kunder kunne se melding om arbejdet her på hjemmesiden eller på vores facebook
Der kan dog også forekomme akutte driftsforstyrrelser på vandledningsnettet – fx i tilfælde af ledningsbrud. Har du pludselig ingen vand i husstanden, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte Jørn Johansen fra Nustrup vandværks bestyrelse på tlf. +45 53 62 52 17.
Undersøg dog først:
- om der er andre – naboer eller omkringboende, der også mangler vand.
- om det er både koldt og varmt vand, der mangler.
- om vandfilteret (perlatoren) på vandhanen er stoppet.